De fleste danskere har aldrig hørt om Sarajevo. Det er på tide at ændre det.
Hej Sarajevo er skabt med udgangspunkt i en stærk personlig forbindelse mellem Danmark og Bosnien-Hercegovina. Vi bygger bro mellem danskere og bosniere gennem rejser, oplevelser og autentisk formidling af Sarajevo som destination.
Bag projektet står mennesker med bosniske rødder, som har boet i Danmark i over 35 år. Gennem årene har vi bevaret en tæt tilknytning til vores oprindelsesland, og vores netværk i både Danmark og Bosnien har givet os en dyb indsigt i kulturen, historien og ikke mindst hovedstaden Sarajevo.
Ideen bag Hej Sarajevo opstod naturligt gennem vores omgangskreds i Danmark, hvor interessen for Bosnien og Sarajevo voksede stort. Mange af vores danske venner og bekendte viste stor nysgerrighed for landet, dets historie og de unikke oplevelser, som ikke altid er let tilgængelige gennem traditionelle rejsekanaler.
Vores mål er at informere, inspirere og gøre det nemt for danske rejsende at opleve Sarajevo på en autentisk og tryg måde. Vi ønsker at vise byen fra et lokalt perspektiv – ikke kun de kendte seværdigheder, men også de skjulte steder, kulturen, maden og menneskene bag.
Hej Sarajevo er derfor mere end et rejseprojekt. Det er et kulturelt bindeled mellem to verdener, hvor vi deler vores viden og passion for at skabe meningsfulde rejseoplevelser.
Vi samarbejder med lokale guider og partnere i Sarajevo for at sikre høj kvalitet, ægte oplevelser og en direkte forbindelse til byen, som vi selv kender og holder af.
Målet er enkelt: at gøre Sarajevo tilgængelig, forståelig og uforglemmelig for danske rejsende.
Mød menneskene bag Hej Sarajevo
Hej Sarajevo er skabt af to mennesker med bosniske rødder og Danmark som hjemsted. Vi kender Sarajevo indefra gaderne, maden, historien og menneskene bag. Og vi vil vise dig en by, der fortjener meget mere opmærksomhed end den får.
Emina Bander Hadzic
“Sarajevo er ikke bare en destination for mig – det er et sted fyldt med minder, historie og mennesker, som altid vil føles som hjem.”
Mit navn er Emina, og jeg er født i Bosnien-Hercegovina, men opvokset i Danmark, hvor jeg i dag bor i Esbjerg sammen med min familie. Mine rødder stammer fra Sarajevo, og byen har haft en helt særlig plads i mit hjerte for evigt.
Til daglig arbejder jeg som socialpædagog hvor jeg brænder for at arbejde med mennesker og skabe trygge og positive oplevelser. Den samme passion tager jeg med mig ind i arbejdet med Hej Sarajevo.
Mit forhold til Sarajevo er både personligt og professionelt. Jeg har boet og arbejdet i byen for en dansk virksomhed, hvilket gav mig et endnu dybere kendskab til Sarajevo, dens kultur og de mennesker, der gør byen til noget helt særligt. Sarajevo er vores andet hjem.
Med Hej Sarajevo ønsker jeg at dele vores kærlighed til Sarajevo med andre og give danske rejsende mulighed for at opleve byen gennem lokale øjne. Sarajevo er en by med en fascinerende historie, en unik kultur og en varme som man sjældent finder andre steder i verden.
Mit mål er at skabe autentiske og mindeværdige rejseoplevelser, hvor gæsterne ikke blot besøger Sarajevo men også får en ægte forståelse for byens sjæl mennesker og den særlige atmosfære, man sent vil glemme.
Tilsammen repræsenterer vi det bedste fra begge sider: dansk grundighed, struktur og tryghed kombineret med lokal bosnisk viden, netværk og en ægte kærlighed til en by, vi begge holder dybt af. Mit mål er enkelt: at give dig en oplevelse der ikke bare viser Sarajevo men får dig til at føle den.




Elvin Bubalo
“Jeg tror på, at de bedste rejseoplevelser opstår, når man møder en by gennem de mennesker, der kender og elsker den.”
Hej mit navn er Elvin, jeg er 46 år og bor i Varde med min familie. Jeg er født i Bosnien, men har levet størstedelen af mit liv i Danmark og jeg er dybt taknemmelig for begge dele.
Til daglig driver jeg rekrutteringsbureauet MatchlyNordic, og jeg har en baggrund som ingeniør og leder med mere end 25 års erhvervserfaring. Jeg ved hvad det vil sige at have ansvar for andre mennesker og jeg ved hvad det kræver at levere det man lover.
Men Hej Sarajevo handler om noget helt andet end arbejde. Det handler om en by, der har givet mig min identitet. Sarajevo er ikke bare et rejsemål for mig det er stedet, hvor min familie kommer fra, hvor gaderne lugter bekendt og hvor jeg stadig føler mig hjemme selvom jeg har boet i Danmark i mange år.
Jeg har set danskere rejse til de samme destinationer igen og igen og jeg har tænkt: De aner ikke hvad de går glip af. Sarajevo har alt. Historien, maden, kulturen, varmen fra de lokale og en ægthed, som er svær at finde andre steder i Europa.
Derfor lavede vi Hej Sarajevo. Ikke for at sælge en tur. Men for at dele noget vi holder af med mennesker der fortjener en oplevelse ud over det sædvanlige.
Når du rejser med os, rejser du ikke med et anonymt bureau. Du rejser med os og vores netværk og vi sætter vores navn på hver eneste del af oplevelsen.



